Dialog Forum deltog i Interfaith Harmony Week

I forbindelse med FNs Interfaith Harmony Week afholdte vi i onsdags et interreligiøst arrangement om Noahs budding sammen med Tro i harmoni i Stefanskirken Nørrebro.

Aftenen blev indledt med fortællinger om Noah og hans ark fra kristne og muslimske perspektiver. Dernæst bød aftenen på refleksion, dialog og en smagsfuld delikattese i form af Noahs Budding (Ashura).

Som det blev fortalt i løbet af aftenen, har Ashura rødder helt tilbage til profeten Noah, som byggede sin ark for at redde sin familie og dyr fra Syndfloden, som Gud sendte mod menneskeheden – en historie som går igen i både jødedommen, kristendommen og Islam. I den islamiske fortælling antages Ashura at være den dag, Noah strandede på toppen af et bjerg. Da han skulle fejre sin landgang, havde han ikke ret meget proviant tilbage, og derfor lavede han et sammenkog af de forhåndenværende ingredienser. Det resulterede i en fin balance af sødt og surt, som blev til Ashuraen – Noahs Budding – som laves på mange forskellige måder i dag.

De forskellige ingredienser i Noahs budding supplerer hinanden og går op i en højere enhed. Det er det billede, vi bruger på sameksistens i dag. Vi ser dermed Ashuraen som en fællesnævner for alle religioner og kulturer.

Recent Posts
Kontakt os!

Har du et hurtigt spørgsmål? Hold dig ikke tilbage, skriv til os!

Not readable? Change text. captcha txt