Dialogpriser 2018

dIALOGPRISER-2018-4-header

Mandag aften d. 23.04.2018 blev Dialog Forum´s årlige Dialogpris arrangement afholdt. Igen i år dannede Nationalmuseet’s ikoniske lokaler rammerne omkring denne betydningsfulde aften.

Dialog priser afholdes for at opretholde fokus, hylde og ære særligt dialog fremmende arbejde. Hvert år overrækkes Dialog prisen til personer, grupper og organisationer, der har udmærket sig ved deres ihærdige dialogfremmende indsats i samfundet – både nationalt og internationalt.

Traditionen tro blev aftenen indledt med en hyggelig og stemningsfuld velkomstreception, hvor gæsterne fik mulighed for at dyrke dialogen og samtalen i sin oprigtige form. Receptionen blev ledsaget af levende klavermusik, der yderligere bidrog til den varme stemning.  

Efter velkomstreceptionen blev gæsterne inviteret til teater salen, hvor det egentlige program blev gennemført. Igen i år var Lisbeth Davidsen værtinde til en begivenhedsrig og følelsesladet aften.

Programmet blev indledt med en kort velkomsttale ved Dialog Forum’s formand, Mustafa Gezen. Her bød han aftenens gæster velkommen og fremhævede vigtigheden af dialog i sin helhed.

Efter velkomsttalen startede prisoverrækkelserne.

Den første prismodtager var foreningen Tro I Harmoni. Tro i Harmoni modtog prisen for at være en forening, der arbejder for at skabe et lokalt fællesskab med fokus på dialog, åbenhed, respekt, harmoni og glæde mellem forskellige trosretninger. For at overrække prisen blev overrabbiner Jair Melchior inviteret til scenen, mens Anna Eskelund repræsenterede foreningen Tro i harmoni.

Den anden prismodtager var Naveed Baig. Baig har gennem mange år arbejdet ihærdigt for at støtte og hjælpe mennesker i nød med spirituel og religiøs støtte og vejledning. Han har været en livlig stemme i den offentlige debat inden for emner som interreligiøs dialog og etik. For at overrække prisen blev Københavns Biskop Peter Skov Jakobsen inviteret til scenen. Han takkede Baig for hans dialog indsats ved at citere et digt fra Halfdan Rasmussen.

Den tredje prismodtager var Jakob Skovgaard-Petersen, der via hans arbejde som religionshistoriker med en intellektuel, konstruktiv og forskningsbaseret tilgang til samfundsrelevante emner, har bidraget til en større dialog og dermed forståelse og respekt i samfundet. For at overrække prisen blev Rektor ved Københavns Universitet Henrik Wegener inviteret til scenen. Han fremhævede den forskningsbaserede tilgang til dialogen og takkede Skovgaard-Petersen for hans ihærdige dialog indsats og fremhævede den akademiske universitetsverden som en vigtig faktor i samfundsdialogen.  

Den sidste Dialogprismodtager var Ubuntu Huset. For at modtage prisen blev Jacob Holdt inviteret til scenen. Holdt har gennem mange år arbejdet med udgangspunkt i et dybsindigt og oprigtigt medmenneskeligt livssyn, hvor dialog og respekt har dannet fundamentet for hans indsats. Ubuntu Huset udgør en fysisk manifestation af begrebet ”Dialog” da huset i sig selv udgør en ”dialog platform” for mennesker med meget forskellig baggrund og tilgang til verden. For at overrække prisen blev Kulturminister Mette Bock inviteret til scenen. Hun fremhævede vigtigheden af dialog i samfundet, hvor både individer og foreninger udgør en vigtig komponent.

Aftenen sluttede med en takketale fra Mustafa Gezen, der takkede alle de fremmødte gæster samt de frivillige ildsjæle, som ihærdigt havde arbejdet for at gøre arrangementet muligt. Afslutningsvis blev der taget det traditionelle gruppebillede af pris- modtagerne og overrækkerne.

Dialogpriser 2017

MODTAGER AF DIALOGPRISER 2018

Tro i Harmoni

logo_tro-i-harmoni_rgb

Tro i Harmoni blev stiftet i 2012 som en interreligiøs forening, der arbejder for at skabe et lokalt fællesskab med fokus på dialog, åbenhed, respekt, harmoni og glæde mellem forskellige trosretninger.

Det mangfoldige og interreligiøse grundlag i foreningen afspejles klart i bestyrelsen, der udgøres af repræsentanter fra mange forskellige trosretninger som jødedommen, buddhismen, hinduismen, kristendommen, islam og sikhismen. Foreningen står bag en lang række aktiviteter, der alle afspejler den mangfoldige tilgang og foreningens fokus på, at religiøs og menneskelig forskellighed er en rigdom og ikke en udfordring. Tro i Harmoni arrangere blandt andet dialogaktiviteter, fællesspisning, oplæg og fortællinger om trosretninger og åbent hus i forskellige religiøse institutioner.

”Lamperne er forskellige, lyset er det samme” er deres devise, inspireret af Jalal ad-Din Rumi, en persisk digter (1207-1273)

Naveed Baig

picture1

Imam og projektleder ved Rigshospitalet/Herlev Hospital, samt næstformand ved Islamisk-Kristent Studiecenter.

Naveed Baig har gennem mange år som hospitals og fængsels imam arbejdet ihærdigt for at støtte og hjælpe mennesker i nød med spirituel og religiøs støtte og vejledning. Han har været en livlig stemme i den offentlige debat inden for emner som interreligiøs dialog, etik i sundhedsvæsenet, sundhed og sygdom samt spiritualitet m.m. Baig er således en vigtig stemme, der er med til at skabe forståelse og balance i de udfordringer, der kan være ved at være praktiserende muslim i den vestlige verden.

Vi takker Naveed Baig for hans energiske og utrættelige indsats og ønsker at tildele ham Dialog Prisen som en anerkendelse af hans kæmpe dialog engagement.

 

Jakob Skovgaard-Petersen

a60fe0015095838c012ac5c9083e8388

Jakob Skovgaard-Petersen er professor i islam og den arabiske verden ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (TORS) på Københavns Universitet.

Jakob Skovgaard Petersen er uddannet religionshistoriker og er en ekspert inden for islamiske studier, som han har udgivet bøger og tekster om igennem mere end 25 år. Hans fokus i hans akademiske arbejde har bl.a. været på modernisering af islam og de arabiske medier. Hans indgående kendskab til det arabiske sprog og den mellemøstlige kultur giver ham et indblik, der er meget vigtig i en tid, hvor “alle” taler om “fake-news”. Hans ekspertviden kommer også fra hans tid i Mellemøsten, hvor han har ledet dialog initiativer som Dansk-Egyptisk Dialoginstitut. Hans intellektuelle tilgang til den offentlige debat har bidraget til større respekt og forståelse, hvor denne mangeårige engagement har yderligere nuanceret forståelsen af islam og givet et mere realistisk billede af de mange typer muslimer der findes.

Vi takker Jakob Skovgaard-Petersen for, at han vedvarende har arbejdet og insisteret på at give den offentlige debat et intellektuel og nuanceret stemme. 

 

Ubuntu-huset

download

”Ubuntu” er et menneskesyn fra det sydlige Afrika, der tager udgangspunkt i det, der er fælles for os alle.

Jacob Holdt har gennem mange år arbejdet med udgangspunkt i et dybsindigt og oprigtigt medmenneskeligt livssyn.

Hans lejlighed i Købmagergade har gennem flere årtier været ramme for dialog fremmende arbejde, men også direkte medmenneskelige tiltag som husning af flygtninge i nød.

Efter at have brugt et liv på landevejene i USA for at tage billeder og holde foredrag i hele verden, bruger han nu sin viden og sine foredrag til at etablere dialog og bånd mellem mennesker, der har glemt at tage udgangspunkt i det, der er ”fælles for os alle”.

Dialog Forum ønsker at takke Ubuntu-huset for deres vedvarende og utrætteligt arbejde med forsonende workshops og dialog fremmende aktiviteter. 

 

Recent Posts
Kontakt os!

Har du et hurtigt spørgsmål? Hold dig ikke tilbage, skriv til os!

Not readable? Change text. captcha txt