3217 5060 info@dialogin.dk

Brunch med Johanne Schmidt- Nielsen

 Dialog Forum Københavns politiske udvalg inviterede politiske ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt- Nielsen til brunch i foreningens lokaler på Vesterbro.
Det var et meget hyggeligt møde med politikeren, hvor der til at starte med blev vist rundt i foreningens lokaler. I løbet af mødet fortalte Dialog Forums formand Mustafa Gezen, om foreningens struktur og vision. Der blev primært lagt vægt på foreningens vision – Mennesket først – om at have et samfund, hvor man har lært kunsten at leve sammen.

Efter formandens indledende ord fortalte medlemmerne af dialog forums politiske udvalg om, hvad udvalgets primære funktion er.
Taner Yilmaz, som er Socialdemokratisk byrådsmedlem i Københavns Kommune, fortalte kort om arbejdet i det politiske udvalg. Han fortalte, at det politiske udvalg fornyeligt havde arrangeret en 4 dages studietur til Tyrkiet sammen med 14 andre byrådsmedlemmer. Efterfølgende fortalte han bl.a. om de tyrkiske mindretals rettigheder i Danmark jf. associeringsaftale med daværende EF og Tyrkiet som blev indgået den 12. september 1963.

Johanne Schmidt-Nielsen fortalte efterfølgende om partiets politiske program og arbejdet i folketinget.
Mødet med Johanne var meget informativt for dialog forums medlemmer.

Print Friendly
Top
Seneste indlæg
Kontakt os!

Har du et hurtigt spørgsmål? Hold dig ikke tilbage, skriv til os!