53 37 61 52gezens@gmail.com

Dialog Forum på besøg hos Europa Parlamantet

Søndag den 4. oktober 2010 foretog Dialog Forum København en rejse til Europa parlamentet, som har hovedkvarter i Bruxelles. Anledningen var en invitation af parlamentarikeren Dan Jørgensen til foreningen. Rejsens mål var bl.a. at besøge de danske EU-parlaments medlemmer Dan Jørgensen og Britta Thomsen og høre nærmere om deres hverdag i Europas hovedstad.
Efter en omfattende sikkerhedsprocedure, som alle besøgende oplever i Bruxelles, mødte vi for første gang Dan Jørgensen.
Dan var imponeret over foreningens arbejde og påpegede, at vi bestemt gjorde en god indsats for at fremme dialogen. Han var især glad for Dialog Forums akademiske platform, der arrangerede forskellige programmer, som oplyste medlemmer/gæster med de aktuelle emner.

Endvidere fortalte han, at de mest centrale emner i EU i øjeblikket var miljø/klima og sundhed. Endelig fortalte han om sine bekymringer over, at EU var ved at rykke mere over mod venstre.
Efter mødet med Dan, blev vi inviteret på en rundvisning i EU-parlamentet, hvor vi bl.a. fik lov til at opleve EU-parlamentets miljøudvalg, med Connie Hedegaard i spidsen.

Vi fik også mulighed for at møde Britta Thomsen, som sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, på hendes hyggelige kontor. Britta var meget bekymret over de danske retsforbehold. Hun påpegede, at ingen har sat Danmark uden for, men at Danmark selv har valgt ikke at være med. Dette vil betyde, at Danmark bl.a. selv skulle bekæmpe organiseret international kriminalitet, hvilket hun selv ikke troede på.
Efter et veloverstået møde med Britta inviterede vi hende til en sammenkomst i Dialog Forums nye lokaler i København, og hun takkede ja.

Print Friendly
Top
Seneste indlæg
Kontakt os!

Har du et hurtigt spørgsmål? Hold dig ikke tilbage, skriv til os!