53 37 61 52gezens@gmail.com

Dialogpriser

 Dialogpriser 2012

Dialog Forums 10-års jubilæumsreception

Mandag den 12. juli afholdte Dialog Forum 10-års jubilæumsreception for at markere og hylde de sidste ti års ihærdige arbejde for at fremme dialogen og den gensidige forståelse i samfundet. 12 store, danske personligheder, som Dialog Forum i løbet af de sidste ti år har set som fyrtårne i arbejdet for at fremme dialogen, blev hædret under aftenens reception. Jubilæumsreceptionen blev afholdt på Nationalmuseet, som, med dets storslåede og historiske aura, skabte rammerne for en højstemt og hyggelig reception for de fremmødte dialog-entusiaster.
Aftenen blev indledt med en brunch og blev efterfulgt af overrækkelsesceremonien, som blev indledt ved en åbningstale af Dialog Forums formand, Mustafa Gezen, der understregede vigtigheden af ”kunsten af leve sammen”. Herefter slog han fast, at: ”det i dialog ikke går ud på, at man kun tolererer hinandens kultur og religion. Dialog handler om, at man samarbejder på tværs af forskelligheder for at gøre Danmark til et foregangsland, hvor forskelle ses som ressourcer og ikke som en torn i øjet”.
På vegne af Dialog Forum overrakte Bertel Haarder en dialogpris til samfundsdebattør og tidligere udenrigsminister, Uffe Elleman Jensen. Dialog Forum begrundede prisen med hans kontinuerlige insisteren på, at ”Danmark er i dialog med resten af verden. Derved har du gjort os større, end vi var”. Uffe Elleman Jensen understregede vigtigheden af at fremme dialogen og den gensidige forståelse i samfundet, der bliver mere og mere mangfoldigt.
Den folkekære forfatter og poet, Benny Andersen, modtog en pris for sin mangeårige støtte til Dialog Forum og deres arbejde. I sin takketale fortalte han om sit mangeårige samarbejde med Dialog Forum, som havde inspireret ham til at skrive sin bog, Ævl og Løgn om Islam, hvis indhold han har diskuteret indgående med Dialog Forums medlemmer.
Også Tøger Seidenfaden modtog en pris for sin mangeårige indsats for at fremme dialog mellem kulturer i Danmark. Idet Tøger Seidenfaden året forinden gik bort, var det hans to sønner, der modtog prisen på hans vegne med en forsikring om, at ”han ville have været meget, meget stolt og rørt over at få prisen”.
Aftenens sidste dialogpris modtager var økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vesterager, som understregede vigtigheden af at lytte til modparten, da det er en forudsætning for, at dialogen bliver reel og noget, vi kan bygge vores samfund på.

Dialogpriser 2012 modtagerne var:

• Margrethe Vesterager (økonomi- og indenrigsminister)
• Uffe Elleman Jensen (samfundsdebattør og tidligere udenrigsminister)
• Benny Andersen (forfatter, digter)
• Tøger Seidenfaden forhenværende chefredaktør hos dagbladet Politiken)
• Jørgen Bæk Simonsen (professor, Københavns Universitet)
• Serif Ala Tekalan (rektor, Fatih University)
• Mehmet Ümit Necef (lektor, Syddansk Universitet)
• Lissi Rasmussen (leder af Islamisk-Kristent Studiecenter)
• Ali Akcay (stifter af Dialog Forum)
• Henning Bech (professor, Københavns Universitet)
• Klaus Hækkerup (tidligere borgmester og folketingsmedlem for Socialdemokraterne)
• Bent Lexner (overrabbiner)

dialog forum 459

Dialogpriser 2013

Modtager af Dialogpriser 2013

  • Anne Mee Allerslev, Besskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune for Det Radiakale Venstre

Anna Mee Allerslev er en af Danmarks yngste borgmestre. Efter hendes tiltræden har hun ihærdigt arbejdet for at fremme gensidig respekt og forståelse både på samfunds- og individplan. Hun har altid haft fokus på at oprigtig dialog er den væsentligste komponent på vejen til at opnå en rummelig samfundsstruktur, der giver plads til alle stemmer. Dialog Forum ønsker at takke Anna Mee Allerslev for hendes engagement og vedvarende fokus på dialogfremmende aktiviteter.

  • Safet Bektovic, Forfatter, forsker og foredragsholder

Safet Bektovic er forfatter til en række bøger, herunder “Islamisk filosofi”. Hans akademiske karriere er præget af væsentlige input og bidrag til en tekstuel, intellektuel og filosofisk dialog. Kort tid efter hans ankomst til Danmark engagerede han sig i interreligiøs dialog via IKS (Islamisk kristent studiecenter) med speciel fokus på forståelse og ræsonnering over kildetekster. Dialog Forum ønsker at takke Safet Bektovic for hans helhjertede og personlige engagement i dialogfremmende aktiviteter.

  • Laurie S. Fulton, Tidligere ambassadør for den amerikanske ambassade i Danmark

Fulton har mange års praktisk og teoretisk erfaring som jurist. Hun er bredt anerkendt som en af Washingtons skarpeste advokater. Laurie Fulton`s morfar var Dansker og emigrerede til USA i 1910 og hun har derfor en
helt speciel tilknytning til Danmark. Fulton har igennem hele hendes periode som ambassadør i Danmark været en vigtig fortaler for dialog. Hun har afsat tid og energi til at rejse rundt i hele Danmark for at møde og opnå kendskab til lokale kulturelle samfund. Laurie Fulton rummer en stor positivisme og varme som hun åbenhjertet deler med alle hun kommer i kontakt med. Fulton udgør en markant lokal og international kapacitet i dialogfremmende aktiviteter og Dialog Forum ønsker at takke hende for denne indsats.

  • Bertel Haarder, Folketingsmedlem for partiet Venstre

Berthel Haarder fremstår gennem hele hans politiske karriere med meget markante holdninger inden for samfundsrelevante emner. Han har vedvarende opretholdt interesse for og fokus på nødvendigheden af en åben, kontinuerlig og konstruktiv dialog. Bertel Haarder har igennem hele hans virke udvist stor interesse for vidensudvikling med alle samfundet segmenter. Dialog Forum ønsker at takke Bertel Haarder for hans oprigtige interesse i dialogfremmende aktiviteter.

  • Bent Melchior, Tidligere dansk overrabbiner

Bent Melchior har igennem hele hans liv arbejdet for en åben og aktiv dialog blandt forskellige trosretninger og samfundsgrupper. Han anser dialog for at være en af de mest fundamentale faktorer i et velfungerende samfund. Melchior fremstår som en af de vigtigste aktører i interreligiøs dialog i Danmark, med særlig fokus på at dialog er en nødvendighed for harmonisk sameksistens. Dialog Forum ønsker at takke Bent Melchior for hans livslange støtte og medvirken i dialogfremmende aktiviteter.

  • PET, Politiets Efterretningstjeneste

PET har som led i deres præventive arbejde haft specielt fokus på at fremme vidensudveksling, etablering af kendskab samt styrkelse af fælles udgangspunkter blandt forskellige segmenter af samfundet. PET har aktivt bidraget til den likvide dialog ved at etablere et forum for dialog, som en aktiv og integreret del af organissationens virke. I 2008 initierede PET projektet “Dialogforum” med det formål at fremme respekt, forståelse, samt ansvarsbevidst dialog. Dialog Forum ønsker ved Jacob Illum at takke for PETs dialogfremmende arbejde.

Slide2

Print Friendly
Kontakt os!

Har du et hurtigt spørgsmål? Hold dig ikke tilbage, skriv til os!