3217 5060 info@dialogin.dk

Dialogpriser 2016

Mandag aften d. 25.04 2016 afholdte Dialog Forum det årlige arrangement, Dialogpriser, i Nationalmuseet’s ikoniske lokaler. Dialogpriser afholdes, for at hylde og ære særligt dialogfremmende arbejde på tværs af kultur, køn og overbevisning. Før prisoverrækningen blev de fremmødte gæster budt på en velkomstreception med lidt til ganen og halsen. Efter en lille times dialog og samtale mellem gæsterne, gik hoveddelen af arrangementet i gang. Lisbeth Østergaard havde dette år igen ansvaret, som vært for aftenen og efter en kort introduktion af Dialog Forum’s formand, Mustafa Gezen, begyndte prisoverrækningen.

Første prismodtager var Gunnar Johan Stålsett, der igennem sit liv har udmærket sig ved sit store engagement i humanitære, religiøse, politiske og kulturelle organisationer, både lokalt i Norge, men også internationalt, hvor fred, forsoning og tolerance har været fællesnævner. Prisen blev overrakt af Stine Bosse, der blandt andet nævnte Gunnar’s ihærdige og utrættelige flid og engagement som beundringsværdigt.

Næste prismodtager var Chrilles Bacher, nuværende rektor for Høje Taastrup Private Gymnasium og formand for Private Gymnasier og studenterkurser. Han har viet sit liv til både, at uddanne og danne unge mennesker i Danmark, og har gjort sig bemærket ved, at fokusere på etniske minoriteters kulturelle baggrund, som en styrke frem for en svaghed. Prisen blev overrakt af hans tidligere elever fra Københavns Private Gymnasium, der især havde bemærket, at Crilles formåede skabe et større sammenhold imellem eleverne igennem hans virke.

Herefter fulgte et af aftenens følelsesladede øjeblikke da næste prismodtager var familien til Dan Uzan. Uzan familien har efter Dan’s pludselige og tragiske død, viet deres liv til, at samle mennesker af alle overbevisninger ved, at anvende dialog som et redskab i at opnå positiv sameksistens. Pia Allerslev havde fået ansvaret for at overrække prisen, og fokuserede især på den beundringsværdige måde, Uzan familien havde vendt det store tab til en positiv indsats for, at værne om medmenneskelige værdier.
Aftenens fjerde prismodtager var biskop ved Roskilde stift, Peter Fischer-Møller, der er blevet kendt for sit store fokus på dialog, som middel til fremme af mangfoldighed og lighed. I sin tale opfordrede Peter til, at det vigtigtste redskab man skulle anvende til dialog, var erkendelsen om at alle mennesker kan elskes i kraft af, at de er mennesker.

Aftenens sidste prismodtager var Zenia Stampe Lyngbo, der kendetegnes ved hendes skarpe holdninger på flygtninge- og indvandreområdet. Zenia har altid haft en lyst og evne til, at anvende dialog som et redskab for, at fremme positiv sameksistens. Hun bemærkede dog i sin tale, at debattens tone i dag havde bevæget sig væk fra dialog til, at blive en ”værdikrig”. Dette vanskeliggjorde dialogen, som virkemiddel, men hun håbede at aftener som denne, kunne bidrage til, at dialogen igen kom i højsædet.

Aftenen sluttede med en kort tale af Mustafa Gezen, efterfulgt af et gruppebillede af prismodtagerne.

Dialogpriser 2016

MODTAGER AF DIALOGPRISER 2016

Zenia Stampe

Zenia Stampe startede sin politiske karriere i en meget tidlig alder og allerede efter 10 år i den politiske verden, blev hun valgt som næstformand for Radikale Venstres Landsorganisation.
Stampe er en meget entusiastisk, engageret og aktiv debattør og skribent. Hun engagerer sig energisk og modigt i mange samfundsrelevante diskussioner, herunder integration, social ulighed, rummelighed, respekt, tolerance, internationalt samarbejde, m.m. Gennem hele sin politiske karriere har Stampe været en ihærdig fortaler for aktiv dialog og engagement som et middel til opnåelse af positiv samfundsudvikling.
Hun rummer en humanistisk og løsningsorienteret tilgang til samfundsrelevante emner og problematikker.
Dialog Forum ønsker at takke Zenia Stampe for hendes ihærdige og utrættelige indsats for styrkelse af dialog med sigte på et harmonisk og velbalanceret samfund.

Peter Fischer-Møller

Peter Fischer-Møller, cand. theol., biskop ved Roskilde Stift.
Fisher-Møller rummer enorme potentialer i forhold til arbejde og fokus på dialog som middel til fremme af mangfoldighed og lighed. Hans kærlighed til menneskeligheden er drivkraften bag hans arbejde og virke. Hans imødekommenhed og positive tilgang til udfordringer gør ham til et ressourcefuldt og unikt menneske.
Peter Fisher-Møllers store smil skaber en positiv indgangsvinkel, der overvinder fordomme og barrierer og muliggør konstruktiv dialog. Dialog har udgjort en væsentlig komponent i hele hans liv og virke, hvor han konstant har arbejdet med sind og sjæl for at fremme harmonisk sameksistens i det danske samfund.
Peter Fischer Møller er et overskudsmenneske, der udgør en inspirationskilde for samfundet og for alle, der har været så privilegerede at møde ham i dialogen.
Dialog Forum ønsker derfor at takke Peter Fischer Møller for hans personlige engagement i dialogfremmende aktiviteter.

Crilles Bacher

Crilles Bacher har en lang karriere inden for undervisningsverdenen. Han er aktuelt formand for ”Private Gymnasier og Studenterkurser” og rektor for Høje Taastrup Private Gymnasium. I 2011 var Chrilles Bacher med til at starte Københavns Private Gymnasium.
Chrilles Bacher anser dialog for at være en essentiel faktor i unge menneskers dannelsesproces, da de via dialog opnår mulighed for kulturel udvikling og afbalancering. Bacher mener således, at dialog er et af de væsentligste redskaber inden for konstruktiv og stimulerende pædagogik. I modsætning til mange andre mener Bacher, at tosprogethed bør anses for at være en ressource, der kan styrkes inden for rammerne af det danske skolesystem. Han anser undervisningsformen inden for de danske friskoler for at være en oplagt mulighed for etablering af optimale rammer for udvikling af de unges personlige, sociale og faglige færdigheder.
Crilles Bacher er en ildsjæl, der via sit arbejde og sin person opretholder kontinuerlig fokus på dialog som en af de væsentligste faktorer, der bidrager til personlig udvikling og berigelse.
Dialog Forum ønsker, at takke Crilles Bacher for hans utrættelige og engagerede indsats for dialog inden for uddannelsessektoren.

Uzan Familien

Danmark blev d. 15. februar 2015 ramt af en alvorlig tragedie, der har berørt alle i Danmark.
Familien Uzan mistede denne tragiske aften det dyrebareste af alt; deres søn og bror. Til trods for den dybe sorg og det store tab, oplevede Danmark og hele verden familien Uzans store indsats for at værne om medmenneskelige værdier.
Uzan familien har siden hændelsen vedvarende haft fokus på, at Dan Uzans død ikke bør være forgæves. De har således fremhævet, at vi alle er forpligtet til at opretholde fokus på dialog som et middel til positiv og konstruktiv sameksistens.
Dialog Forum ønsker at kondolere Uzan familien for deres umåleligt store tab. Vi ønsker desuden at takke dem for deres inderlige og oprigtige indsats for vedvarende positiv dialog og fokus på individuelt samfundsansvar.

Gunnar Johan Stålsett

Gennem sit engegement i humanitære, religiøse, politiske og kulturelle organisationer i Norge og internationalt, har Stålsett udmærket sig som en flittig fortaler for fred, forsoning og tolerance. Hans internationale engagement er vidtrækkende til lande som Indonesien, Myanmar og Kirgisistan.

Stålsett opretholder hans medmenneskelige engagement og dedikerede indsats for dialog via hans aktive karriere som foredragsholder og forfatter.
Dialog forum ønsker at tildele Gunnar Johan Stålsett en Dialog Pris for hans utrættelige og ihærdige dialog arbejde med kontinuerligt fokus på fremme af global fred og menneskelig sameksistens.

Print Friendly
Kontakt os!

Har du et hurtigt spørgsmål? Hold dig ikke tilbage, skriv til os!