3217 5060 info@dialogin.dk

Fernisering af fotoudstilling

Dialog Forum København åbnede dørene op for fernisering af fotokonkurrencen den 29.maj 2012 i Verdenskulturcentrets lokaler. Konkurrencen var arrangeret i samarbejde med Verdenskulturcentret og satsningen Bland dig i byen.

Velkomst talen blev afholdt af Zeki Kose – daglig leder af Dialog Forum. Herefter fik konkurrence deltagerne mulighed for at fortælle om tankerne bag deres billeder. Både konkurrence deltagere og tilskuere fik mulighed for at stille spørgsmål til dommerkomitéen og få gode råd til hvordan de vil kunne forbedre deres egenskaber indenfor området.

Dommerkomitéen bestod af 3 professionelle fotografer; Ahmed E. Krausen, Vangelis Fitsios og Emre Oguz. Løbende blev kriterierne for valget af de 20 bedste billeder diskuteret. Deltagerne var meget opmærksomme på, de kommentarer dommerkomitéen havde til de udvalgte billeder. Prisuddelingen var et gavekort på 2000 kr. til 1. pladsen, 1000 kr. til 2. pladsen og 500 kr. til 3. pladsen – der var desuden trøstepræmier til en samlet værdi af 1500 kr. til de øvrige deltagere. Alt dette var sponsoreret af MB Food A/S. 

Hovedtemaet for konkurrencen var den kulturelle og sociale mangfoldighed i København og ferniseringen var i sig selv et udtryk for denne mangfoldighed – både hvad angår deltagerne og de mange særprægede billeder. Konkurrencen har således vist hvordan anskuelsen af København varierer – ikke kun i forhold til hvem der står bag linsen og tager billedet – men også i forhold til hvilke øjne der anskuer det resultat der udkommer af processen.

Udstillingen fortsætter i Verdenskulturcentret mellem 29. Maj og 1. Juni hvorefter den flytter til Dialog Forums lokaler. Det er dog også muligt at se billederne her på siden og på facebookprofil. Efter fotoudstillingen vil der blive publiceret et katalog over konkurrencen, som kan bestilles ved henvendelse til foreningen.

Billeder fra dagen

Print Friendly
Top
Seneste indlæg

Leave a Comment

You must be logged in to post a comment
Kontakt os!

Har du et hurtigt spørgsmål? Hold dig ikke tilbage, skriv til os!