3217 5060 info@dialogin.dk

Global Music Gala

Det var en dag med overskriften “Musik for Verdensfreden”, hvor man i musikkens og dialogens ånd mødtes under Messiaskirken tag i Charlottenlund.

Der var både dansende dervisher og vuggende gospelrytmer, da kristne og muslimske musikere satte hinanden stævne i en storslået gallakoncert i Messiaskirken d. 8. april 2006.
Det var en periode, hvor fronterne var trukket op fra flere sider, så der var brug for, som Mawlana Djalaladdin El-Rumi sagde: “tænd et lille lys i stedet for at forbande mørket”. I denne anledning hørte vi, sognepræst Kristian Høeg sige de samme ord som Rumi. Kristian var en af initiativtagerne bag dette musikalske møde i fredens tegn. Vi har haft et godt og respektfuldt samarbejde med Præst Kristian Høeg og hans menighed, som resulterede i, at alle de fremmødte fik en festlig, farverig og højtidelig oplevelse i folkekirkeligt regi, hvor kristne og muslimer mødtes i fælles musikglæde.

Fra programmet kan nævnes gregoriansk processionssang ved Messiaskirkens Vocal Ensemble under ledelse af Krisztina Vas Nørbæk, nye stykker for orgel og saxofon af Simon Spang-Hanssen, der også medvirker med den nyskabende og anmelder roste jazzgruppe Rainbow Spirit med kora-spilleren Dawda Jabarthe og percussionisten Ayi Solomon. Der var herlig korsang med dygtige Gentofte Gospel og der var a capella gospel med Nellie Ettison, Julie Lindell, Linda Andrews og Claus Christensen.

Skuespilleren Lotte Andersen læste fra Biblen og Elmiye Kolukisa på dansk fra Koranen.
11 dansere, sangere og musikere fra Tyrkiet var inviteret med for at spille og synge sufi-musik og for at danse deres 8 hundred år gamle rituelle danse, som foregik med hvirvlende drejninger, udført med stor indre ro.

Til sidst mødtes to musikkulturer, da Simon Spang Hansens jazzgruppe improviserede sammen med sufi-musikerne.
Undervejs i koncerten blev der holdt en halv times pause, hvor man kunne købe tyrkisk og dansk forplejning og fik sig en snak i øjenhøjde, hvad det tværkulturelle møde i øvrigt går ud på.

Print Friendly
Top
Seneste indlæg
Kontakt os!

Har du et hurtigt spørgsmål? Hold dig ikke tilbage, skriv til os!