3217 5060 info@dialogin.dk

PRESSEMEDDELELSE, .2. April 2017

Pressemeddelelse: Danmark og danske borgere angives

PRESSEMEDDELELSE
København d. 2. April 2017
Dialog Forum

Pressemeddelelse: Danmark og danske borgere angives
Vi har i går, den 1. april 2017, i Politiken læst, at avisen er kommet i besiddelse af et 3 siders langt dokument, som Den Tyrkiske Ambassade i Danmark skulle have indberettet til de tyrkiske myndigheder efter en bestilling fra den tyrkiske regering. Foreningen Dialog Forum har været nævnt i dette dokument, hvor det bl.a. er påstået, at Dialog Forum skulle være ”spydspids” for Erdogan modstandere i Danmark, hvilket vi på det kraftigste tager afstand fra. Vi er godt trætte og kede af, at det officielle Tyrkiet propagander og forstyrre europæiske lande herunder Danmark og dens borgere i deres fredelig og demokratiske tilværelse.
Foreningen, som er Hizmet inspireret, har udført arrangementer i samarbejde med eller med deltagelse fra forskellige segmenter i vores samfund, hvor vi ud fra vores grundfilosofi om ”mennesket først” har lagt vægt på at omfavne alle og arbejde for fredelig sameksistens. Vi har haft gæster/foredragsholdere som har repræsenteret begge fløje i dansk politik, og har haft akademikere, kulturelle og religiøse grupper, som har haft hver sin holdning/overbevisning. Det er derfor også uforståeligt, at man i samme dokument skriver, at foreningen under tildeling af de årlige dialogpriser, har ”fisket efter sympati i det danske samfund ved at uddele dem til både jødiske og kristne teologer, politikere og akademikere, og af uforklarlige grunde til kun fem muslimer”. Det er en uholdbar påstand, som Dialog Forum tager skarpt afstand fra, da foreningen ikke har nogen som helst intention, i at uddele dialogpriser med udgangspunkt i folks politiske eller religiøse overbevisning. Prismodtagerne udvælges ud fra indkomne forslag, og udvælges blot ud fra det arbejde de har udført for at fremme dialogen, gensidige respekt og fredelig sameksistens i vores samfund.
I Dialog Forum tror vi på vigtigheden af ”kunsten af at leve sammen” og vil fortsætte det vigtige arbejde med endnu større beslutsomhed, da vi har en stor tiltro til, at fredelig sameksistens og vigtigheden af dialogen på tværs af forskelligheder vil medvirke til, at vi i fællesskab kan gøre Danmark til et forgangsland, når det gælder fred, tolerance og kærlighed til sine medmennesker.
Dialog Forum håber på, at både politikere og myndighederne vil tage vigtige skridt for at få afklaret den påståede spionage mod danske statsborgere, inden de skaber yderligere splid og splittelse blandt herboende folk med oprindelse i Tyrkiet. Foreningen vil følge sagen tæt, og vil ikke stå tilbage med en politianmeldelse af de personer eller organisationer, som har taget del i denne systematiske overvågning.

Venlig hilsen
Mustafa Gezen
gezens@gmail.com og 53376152

Print Friendly
Top
Seneste indlæg
Kontakt os!

Har du et hurtigt spørgsmål? Hold dig ikke tilbage, skriv til os!