53 37 61 52gezens@gmail.com

Radikalismeproblematikken

 De seneste års erfaringer har vist, at radikalisering oftest er et produkt af polarisering mellem forskellige grupperinger i samfundet. De negative konsekvenser af disse radikale strømninger er mangfoldige, men specielt den påvirkning der sker i forhold til sameksistensen i samfundet er med til at fremtvinge manglende forståelse og intolerance overfor hinanden. Det fremstår som et markant problem, at specielt unge synes mere modtagelige overfor radikale impulser. I et forsøg på at afværge en sådan udviklings tendens, har Dialog Forum ønsket at starte en ny foredragsserie, hvor vi igennem 5 foredragsarrangementer til unge i alderen 20-30, vil prøve at analysere problemet og se nærmere på f.eks., hvorfor det opstår, og hvordan vi i fællesskab kan være med til at forbygge det. Der vil til hvert af de 5 arrangementer være en ny foredragsholder, der med udgangspunkt i sit daglige virke indenfor ordensmagten, den akademiske eller politiske verden vil forsøge at oplyse og informere os alle. Efter foredragene vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål og diskutere emnet mere dybdegående.

Det første arrangement fandt sted den 7. januar 2011, hvor foredragsholderen var Emrah Celik. Celik har en Master grad i Islamiske studier fra Universitetet i Birmingham (England) og er i gang med at tage ph.d. i sociologi på Keele universitetet i England. Celik redegjorde i sit oplæg for hvordan en ’forkert’ tilgang til religiøse kilder kan resultere i, at disse kan misbruges til at legitimere anvendelsen af vold i socialpolitisk sammenhæng.

Print Friendly
Top
Seneste indlæg
Kontakt os!

Har du et hurtigt spørgsmål? Hold dig ikke tilbage, skriv til os!